10 PERSONLIGE SPØRGSMÅL TIL TINI..
Hvordan er du vokset op?
Jeg boede i mine første år i den sorte firkant på Nørrebro, senere længere ude i Nordvest og derefter opholdt jeg mig meget på Frederiksberg, da jeg kom i skole.
Jeg er enebarn. Jeg var en slags ønskebarn, i hvert fald et kærlighedsbarn. Min mor og far var vilde med hinanden på den der vildt passionerede, men opslidende måde. Så jeg er som de fleste i dag et skilsmissebarn. Mine forælde blev skilt, da jeg var 3 år, og jeg har derfor boet det meste af tiden hos min mor.
Var din opvækst anderledes end en traditionel opvækst i en typisk kernefamilie?
Begge mine forældre var kreative, den ene en anelse mere farverig end den anden…
I en periode, fra jeg var ca. 5-8 år, boede jeg også på børnehjem, fordi min mor, som egentlig er uddannet designer fra Margrethe Skolen (en fin skole dengang), arbejdede om natten som tjener på min onkels bodega. Så jeg havde brug for et sted at være – bl.a. fordi min far (hvis man vælger den hyggelige udgave) var en rigtig Pippi Langstrømpe-far, forstået på den måde, at han var kriminel – eller gangster, som han gerne ville kaldes. Han levede gangsterrollen helt ud til fingerspidserne og yndede at iklæde sig skræddersyede habitter, store guldringe og kørte i en kæmpe Tunderbird med rødt bøffellæderindtræk. Jo jo, der var ”stil på drengen”, som han sagde, og en ”forretning”, der skulle passes. Så der var ikke så meget tid til lege far mor og børn, når de store smuglertogter skulle planlægges.Man vidste aldrig, hvornår han var på ”ferie” (Læs: sad i fængsel), og hvornår han var hjemme, og der var ikke andre, der kunne passe mig. Derfor blev børnehjemmet, om man så må sige, en ret praktisk løsning. Det blev mit andet hjem.
Det gode var, at jeg kunne gå i en meget bedre skole end den lokale skole ved mit hjem.
Når jeg tænker over det, så kender jeg ikke en eneste fra børnehjemmet i dag … Gad vide, hvordan det er gået de forskellige skæbner. Det var ikke lutter lagkage det hele.
Hvordan har det påvirket dit liv, dine værdier og dine drømme at vokse op i en anderledes familie?
Ja, en ting kan jeg sige med sikkerhed – jeg lærte at sørge for mig selv. Jeg dækkede mine egne behov, så godt jeg nu kunne.
Behovet for tryghed, omsorg og hverdags-kærlighed var selvfølgelig det sværeste at dække selv. Jeg var jo kun en lille krøltop.
Jeg beskyttede mig ved ikke at vise nogen min sårbarhed og byggede et skjold omkring mig selv. Når det blev lidt for meget, græd jeg om natten på sovesalen over min ensomhed, mens de andre børn sov.Min barndom har lært mig at være stærk alene, at være en overlever og en fighter by heart. Jeg har altid gået mine egne veje. Ingen skulle bestemme over mig, og INGEN kunne få mig til noget, jeg ikke havde lyst til. Jeg var totalt ligeglad med ikke at være en del af gruppen.Jeg havde på en måde meget tidligt fat i essensen af min person og gik ikke på kompromis med mine egne værdier eller behov. Hvilket jo også har en bagside og kan gøre dig ensom, fordi du kun tager udgangspunkt i dig selv og ikke har stor tillid til andre.
I dag arbejder jeg meget bevidst med at åbne mit hjerte og turde vise den sårbare, bløde side, som har været godt beskyttet inden i mig. Nu er det tid til at åbne op og byde ind. Jeg behøver heldigvis ikke mere at passe SÅ godt på mig selv, og jeg er så heldig, at jeg får kærlig hjælp fra mange dejlige mennesker; folk jeg har mødt via min coachuddannelse og i det spirituelle miljø – og så også lige fra Universet, vi er nemlig gode venner … haha … (jeg er ikke religiøs – bare rolig, jeg tror bare på noget større her i verden).
Hvilke faser i dit liv har været de mest formende i forhold til det menneske, du er i dag?
Hmmm stort spørgsmål … Min skilsmisse, at jeg tog coachuddannelsen og er forsat ud af den spirituelle vej.
Jeg er på en uendelig rejse, som aldrig stopper, og det er GREAT. Der sker virkelig fantastiske ting rundt om og inden i mig, og jeg er dybt taknemmelig. Kan faktisk (shhhhhyy … sig det ikke til nogen) ind i mellem fælde en tåre, når jeg tænker på, at jeg er kommet hertil, og at det kun bliver bedre.
Har du nogensinde oplevet en livskrise?
JA. Jeg har haft et par stykker. Den første livskrise ramte mig i tyverne, hvor jeg ikke vidste præcis, hvilken vej jeg skulle gå rent karrierer mæssigt. Det var ikke sjovt, når alle venner målrettede styrede videre mod deres drømme.
Men den største af alle indtraf omkring 2005-2006, da både min business og mit ægteskab vaklede og væltede. Jeg havde i 2001 opstartet et firma, hvor jeg designede boligtekstiler til hjemmet. Designet blev en succes, men det sås ikke på bundlinjen. Det sled hårdt på mig, at der ikke var styr på økonomien. Jeg skyldte på et tidspunkt i omegnen af en million danske kroner væk. Jeg gik ned med alvorlig stress. Kunne ikke sove, fik synsforstyrrelser, svimmelhedsanfald, kvalme, opkastningstendenser, ondt i tænderne, pigmentforandringer i hele ansigtet, udposninger inden i øjnene … ja, you name – I had it. Midt i min personlige ”finanskrise”, på renden af konkurs, gik mit 6 år lange ægteskab i opløsning (og min elskede kat døde også). Alt gik i sort for mig, og jeg kunne ikke se meningen med … ja, selve livet.
Jeg havde mistet troen på min business, havde ikke energi til at finde på nyt, kunne simpelthen ikke mærke mig selv. Men værst var det, at jeg havde mistet troen på kærligheden – at jeg nogensinde igen skulle finde min soulmate.
Hvis du ikke har troen på kærligheden, ”hvorfor så leve”, spurgte jeg mig selv. Jeg befandt mig helt derude på grænsen af mig selv – et sted jeg ikke vil anbefale nogen at tage hen.
Jeg kan se nu at alt dette medførte en transformation hvor jeg skulle genopstå i en ny og mere helstøbt udgave.
Jeg skulle ud og erhverve mig nogen (dyrekøbte) indsigter som har åbnet døren til den nye vej jeg skal gå.
Jeg har grædt mange tårer på vejen, følt håbløsheden og forvirringen tæt, tæt inde på livet.
Det har ikke været nogen nem rejse, men en yderst nødvendig en, som har gjort at jeg er kommet hjem nu, forstået på den måde at det filosoferende og spirituelle er blevet forenet med den visuelle kreative stylende side af mig. Det er meget meget powerfuldt og jeg er meget taknemmelig for at jeg er nået hertil, selv om det har haft store omkostninger.
Det tog mig to år at komme nogenlunde ovenpå efter skilsmissen – og kunne grine helt inde fra maven igen. Derfor er jeg ekstra glad for al det der er sket for mig. Glad for at jeg mødte mine engle på vejen, der var med til at løfte mig videre mod lyset. TAK.
Hvordan tackler du livskriser og livets skilleveje?
Jeg får bragt alt i orden omkring mig. Fx rydder jeg op i hele hjemmet (også loftet). Sørger for, at tøjet er rent, der er mad i køleskabet, at jeg har svaret på alle mails, at alle regninger er betalt.
Når det ydre er på plads, og der er skabt ro, så fordyber jeg mig i krisen/sorgen, ved at anerkende de følelser, der følger med, kigger på følelserne og føler dem. Jeg sørger for at have tid til at være helt alene med mig selv for at mærke, hvordan jeg har det. Laver ikke for mange aftaler – jeg plejer og passer kærligt patienten, om man så må sige. Også ved at være god ved mig selv. Køber præcist den mad, jeg har lyst til, tænder stearinlys, træner, hører god musik osv. Selvforkælelse, som vil løfte mig videre og pleje min sjæl.
Hvilken skelsættende oplevelse har haft størst betydning for dig?
Det har min krise i 2005 – ubetinget.
Det blev startskuddet på noget nyt, på den vej jeg måtte gå, selv om jeg på ingen måde kunne se det dengang.
Jeg skulle ud og åbne op til hjerte og til mine spirituelle evner. Jeg har helt fint på min måde, forenet det ydre og indre (som er så vigtigt for mig), både i business og i mig selv og nu ”tør” jeg også at tale om det … haha …
Alt er der, hvor det skal være, og det giver rigtig meget mening for mig. Jeg håber, at al den erfaring, jeg har fået, kan være inspirerede for en masse mennesker og give dem troen på, at de f**** har så meget at byde på – og det er lige meget, om det er mine stylecoach-elever, mine workshop deltagere eller mine nyhedsbrevlæsere.
Har du 3 råd til andre, som står overfor en skillevej/krise i deres liv?
1. Se på det, føl det, anerkend det, gå igennem det.
2. Gør gode ting, store som små, HVER dag for dig sig selv. Køb fx en lækker håndsæbe der dufter dejligt til badeværelset – ALT tæller.
3. Få styr på tingene, start med det der er mest overskueligt, fx vask tøjet, red sengen – og bliv ved, til der er styr på det.
4. Omgiv dig med mennesker, som har en opadgående energi … ups det var vist 4.
Hvordan vil du beskrive dit liv og dine livsværdier i dag?
Det har jo krævet sit at komme hertil.
Jeg har været meget fokuseret de sidste mange år på min business, og der har ikke været så meget overskud til fest og farver (og ferier), som jeg ellers har ønsket, men jeg har hele tiden vidst, hvorfor jeg prioriterede, som jeg gjorde, og det har heldigvis også givet gode resultater – også personligt.
Jeg er glad inde i sjælen nu – ja, som regel i godt gammeldags humør, hvor jeg igen har overskud til at lave sjov, være kreativ og givende.
Mine vigtige værdier: Tid til bare at være (væren) nærvær, at være i nuet.
Sjov – der skal være plads til sjov og ballade, det er SÅ livsbekræftende.
Hvor ser din ønskefremtid ud?
Jeg vil forsætte med det, jeg gør. Skabe flere lækre produkter, og hele tiden udvikle og forfine det. Det er helt sikkert! Og så vil jeg skabe mere rum og tid til mig selv, hvor jeg kan fordybe mig endnu mere i alt det, som jeg elsker. Jeg vil lære noget mere, fx ved at tage på inspirerende kurser ude i verden. Jeg vil ud og hælde på, have det sjovt og bare VÆRE.