Mød Monika Fra Namsos
Sig lige hejsan til Monika her, som havde sin assistent Ida med på uddannelsen.
De to friske kvinder bor midt i Norge, hvor Monika (37) driver klinikken H2 Ellemelle og Ida (22) er ansat.
Begge er frisører, men det der med hår er kun et lille hjørne af hvad damerne beskæftiger sig med i H2 Ellemelle, der også tilbyder bl.a. spa, helse, velværebehandlinger og styling af bands og artister!
Jo, du læste rigtigt.
Når man driver klinik og skønhedscenter i en vaskeægte rockby som Namsos i Norge, så er dét nemlig en helt oplagt niche. Monika har bl.a. mange andre stylet den norske X-factor vinder Chand Torsvik.
Det lyder jo alt sammen helt fantastisk, så hvad I alverden har fået Monika til at tilmelde både sig selv og Ida stylecoachuddannelsen i København? Alene turen fra Namsos til København og retur igen betyder 8 timers transport for Ida og Monika. (Uddannelsen er nu online, så du kan tage den lige der hvor du er)
Ida: Denne type uddannelse har vært min drøm siden jeg kom ind i frisørbranchen. Jeg har undersøgt flere kurser, men de fleste var kun et weekendkurs. Stylecoachuddannelsen giver os mulighed for at fordybe os i hver modul og det er lige dét, vi har ledt efter.
Monika: Det er længe siden jeg tog min uddannelse og jeg har derfor stort behov for at få mere fyldt på, at lære nye teknikker for at få det bedste frem i de mennesker, jeg skal arbejde med.
Monika og Ida er ikke spor skræmte over den lange transporttid med bil og fly når de skal deltage på modulerne i København. De fokuserer i stedet på det udbytte, de får med sig hjem, og som de ikke har kunnet finde i Norge.
Monika: Vi skal bruge det her til glæde for vores kunder i salonen og gøre et endnu mere professionelt arbejde i det daglige. Ved at arbejde mere med helheden hos hvert menneske og tænke fremtidsrettet i det, vi gør, tror vi også, at vi vil få et stærkt konkurrencefortrin overfor de andre i vores branche. Det handler om at skille sig ud og kunne tilbyde kunderne noget ekstra.
Derudover skal vi arbejde op til «Rock City Namsos», det er et nationalt center for musikbranchen. Der skal vi tilbyde styling af artister og bands – være med til at skabe et sceneudtryk og et image, de kan stå inde for…. og dét må vi altså helt til Danmark for ’å lære oss’, slutter Monika.