fbpx

ADVANCED STYLING – FÅ MERE KANT

Lær at style med mere kant og kreativitet. På denne workshop får du udvidet værktøjskassen med de 6 metoder til kant, samt med teknikker til nye, overraskende måder at style på.

Det er sjældent bukserne på bøjlen, der får kunden til at købe. Eller skjorten på hylden. Det er måden, butikken sætter tøjet sammen på, der får kunderne til at købe. Det tøj, kunderne ser i vinduerne, på ginerne – og det tøj, personalet i butikken selv har på. På denne intensive workshop bliver du trænet i at sætte kendte ting sammen på nye måder. Du bliver udfordret på tøjsammensætninger, farvekombinationer, mønsterkombinationer og accessories-mix – alt det der giver kant. (Fokus er på kvinder) Workshoppen er for dig, der arbejder professionelt med mennesker, mode og tøj.

Måske:

  • Driver du en eller flere tøjbutikker eller er ansat i en
  • Du står for at uddanne personale
  • Er du personlig shopper, stylecoach eller stylist
  • Driver eller arbejder du i en webshop, der sælger tøj
  • Er du moderedaktør eller medarbejder på et modemedie
  • Professionel modeblogger
  • Frisør, kosmetolog eller makeup artist
  • Selvlært og interesseret i at få nye teknikker og principper

På workshoppen bliver du trænet i:

  • De 6 metoder til kant. Advanced stylingværktøj udviklet af Tini Owild der giver mere kant, karakter og personality
  • At sætte tøj, farver og accessories sammen på nye, virkefulde måder
  • At gøre op med ’plejer’ og gå helt nye veje når du styler dig selv, dine kunder og butikkens vinduer
  • Hvordan du kan ændre et look – eller en hel garderobe – dramatisk med endda meget få virkemidler

Efter workshoppen har du:

  • Udvidet din værktøjskasse med adskillige nye stylingteknikker og -metoder
  • Nye redskaber til at opbygge en komplet og varieret garderobe uden det koster kunden en formue
  • Fået en grundig indføring i, hvordan du kan bruge accessories meget mere aktivt til at påvirke det samme sæt tøj i vidt forskellige retninger
  • Sandsynligvis fået så mange aha-oplevelser og så stor en vitaminindsprøjtning, at du ikke kan vente med at komme hjem og komme i gang

Udtalelse fra Tina Daniels som havde sine 21 butikschefer på kursus

“Vil lige sige jer tusind tak for en super dag i mandag’s … Det kan godt være butikscheferne var meget stille … MEN hold da op … Jeg har ALDRIG fået så mange positive tilbagemeldinger på et kursus som jeg fik efter dette. En havde stylet hele natten …  (ja, i hendes skønhedssøvn ) En havde ryddet op i skabet samme aften … En ringede og sagde hun havde lovet sig selv at hun vil bruge det hver dag resten af hendes dage … En anden sagde at hun havde tænkt; ‘Hvad skal vi på kursus i styling for? Det har vi da styr på.’  MEN hold nu op, hun havde fået en øjenåbner… Ja, jeg kunne blive ved. Fantastisk kursus – andet er der ikke at sige til det!”

Tina Daniels, retail manager Nielsens.

Hos os – eller ude hos jer?

Vi pakker gerne tourbussen og kommer ud til jer og holder en intern workshop, kun for jeres medarbejdere. Ring endelig hvis du har spørgsmål eller specielle ønsker, så vil vi gøre alt for at opfylde dem. Pris aftales individuelt.

Undervisningen kan også foregå i vores lokaler, som er i København, det er helt op til jer.