43-årige Lillian Gaardsvig havde solgt tøj i 20 år, da hun tog stylecoach-uddannelsen.

Egentlig ikke fordi, hun troede på, Tini kunne lære hende synderligt meget, men fordi hun bare VILLE have papir på, at hun kunne det der med styling.

I dag har Lillian smidt sin gamle måde at rådgive og sælge på langt, langt væk. Og nå ja – det samme er faktisk sket med over halvdelen af hendes private garderobe.

Hvorfor tog du uddannelsen?

Det gjorde jeg af flere grunde. For det første, fordi jeg har været butiksassistent i 20 år og der findes desværre ingen overbygning til den uddannelse.

 Jeg trængte til noget ’nyt’ at fylde på. Og så har jeg altid elsket at rådgive kunderne og også været ret god til det, men jeg var jo ikke stylist ’sådan på papiret.

Det har jeg altid gerne villet være – jeg synes, det er fascinerende at se, hvad en virkelig dygtig stylist kan udrette.

Hvad var dine forventninger, da du startede?

Ærligt? Jeg troede faktisk ikke, at Tini kunne lære en erfaren hund som mig ret mange nye ting. Jeg har været i tøjbranchen i mange, mange år, haft egen butik i de seks af dem og er i dag bestyrer og indkøber hos BECK i Haderslev – i øvrigt min egen ’gamle’ butik, som jeg solgte for et år siden. Så min indgangsvinkel var helt klart, at jeg bare skulle have det uddannelsesbevis og gerne en håndfuld nye begreber. Det var de forventninger, jeg havde.

Fik du så det, du kom efter?

Jeg fik meget, meget mere – jeg er så glad for, at jeg gjorde det. De tre måneder har givet mig en helt ny indgangsvinkel til ALT. Hvis jeg troede, at Tini ikke kunne lære mig ret meget, så tog jeg i dén grad fejl.

Kan du give et eksempel på noget, du gjorde før, som du gør anderledes i dag?

Masser. Fx havde jeg nok en tendens til at ville sælge det, jeg selv godt kunne lide – det, jeg selv gik i. Og så var jeg rigtig ’god’ til at overbevise kunderne om, at de skulle have de nye smarte ’musthaves’. Jeg mener, hvis der kom en ung, smart kvinde ind i forretningen, så skulle hun selvfølgelig præsenteres for de nye ’it’-ting.
I dag har jeg erkendt, at det ikke kan være mere forkert – det, der er rigtigt for mig, er sjældent det rigtige til dig. I dag aflæser jeg ret hurtigt kundens type – hendes stilkerne – og tager udgangspunkt i det.

Virker det?

Ja – og det giver så meget mening, at det er den allerstørste aha-oplevelse, jeg har fået på uddannelsen. Helt konkret har jeg fx fået en ny kunde, som kører 60 km hver vej for at handle hos mig. Hun kom ind i butikken første gang for nogle måneder siden og spurgte om jeg kunne hjælpe hende med at finde en ny bluse. En rigtig smart pige, som jeg før straks ville have fundet nogle ’musthaves’ til, men nu spottede jeg med det samme, at hendes stilkerne var klassisk. Jeg fandt 5 ting til hende – hun købte de 4 plus et tørklæde til 2500 kroner, som hun ellers slet ikke gik efter. Siden er hun kommet igen og igen, for som hun siger: ’Det er første gang, hun har oplevet nogen, der kan se præcist hvad der klæder mig’. Det gør mig virkelig glad.

Er der andre ting, der har ændret sig for dig?

Ja, jeg er faktisk begyndt at stille ’krav’ til mine kunder – og det sjove er, at jeg kan mærke, de kan li´ det. Fx var jeg tidligere lynhurtig til lige at tage et kig på dem og finde noget, jeg regnede med ville klæde dem. Nu beder jeg dem tage overtøjet af, fordi jeg ved, at jeg ikke kan vurdere en kvindes silhuet på andre måder. Min tilgang er blevet mere sikker, mere professionel – og kunderne suger det til sig. Ofte oplever jeg, at de ting, jeg har sagt til dem, dem kan de blive ved med at huske. Det synes jeg er imponerende.

Du er lige blevet færdig som stylecoach. Hvad skal der ske nu?

Vi skal i gang med at reklamere med det i forretningen – skilte i vinduerne, annoncer i avisen osv. Faktisk har jeg allerede været i Jyske Vestkysten med en make-over, som jeg lavede sammen med en frisør. Stylecoachingen skal være et supplerende tilbud til de kvinder, som handler her i butikken – jeg kan mærke, at behovet er enormt.

Har det betydet noget for din egen stil, at du nu er stylecoach?

Åh ja – jeg har smidt over halvdelen af tøjet i min garderobe ud. Min stil er blevet langt mere sikker. Jeg ved præcist, hvad der klæder mig, hvilken frisure, jeg skal have, hvilke sko, der er gode til mig osv. Jeg bruger lige så mange penge som før på tøj og sko, jeg har bare ikke alle de der fejlkøb længere. Det er en fantastisk ekstrabonus.

Er der noget, du gerne vil understrege, før vi slutter?

Ja – jeg vil rigtig gerne understrege, at den her uddannelse mangedobler dine chancer for at få et rigtigt godt job – fx, hvis du gerne vil være butikschef. Jeg har selv været selvstændig i seks år, og der er ingen tvivl om, at en medarbejder som oven i købet er stylecoach er rigtig attraktiv for enhver arbejdsgiver. Det samme gælder hvis du fx drømmer om at blive indkøber. Jeg sidder selv med ansvaret for at købe ind for over 1 million kroner i hver sæson – det er et stort ansvar, som jeg føler mig langt bedre klædt på til i dag.

Derfor har du aldrig noget at tage på, selv om dit skab BUGNER af tøj

Kom med på min insiderliste og få med det samme:

* Nem garderobeguide - Så du vil ELSKE at åbne dit skab, hver dag

* Stilkerne-test - 10 spørgsmål, og du har fundet lige præcis din stil
* Kropsformsguide - do'es & don'ts

Er du klar?

Velkommen til min insiderliste. Du får tilsendt stiltest og ekstra lækkerier lige om lidt ...

TEST: Tag stilkernetesten & få kropforms guide

Find ud af hvilken stil der lige er dig. Du vil sikkert blive overrasket.

Er du klar?

Velkommen til min insiderliste. Stilkerne testen er på vej til dig og lidt ekstra lækkert

Tag stilkernetesten & find din stil

Find din stil og skru op for din lækkerhed.

Du er nu ved at tage stilkernetesten